Kære I

En vidunderlig og skræmmende varm sommerferie er ovre. Det er rart at være tilbage. Og rart at have været væk.

Jeg sidder på det elskede bibliotek Kvarterhuset på Amager og skriver dette indlæg. Det er godt at have sine steder i verden. Og dette har vist sig at være mit. Når jeg sidder her, er det godt. Her er jeg et med tiden. Og den går i lige præcis det tempo, jeg synes, den skal gå i. Hverken for hurtigt eller langsomt. Men i takt med hjertet, og fingrene og det der rører sig. Lige midt i og på minuttet.

Jeg linker her til videoerne, der blev lavet i forbindelse med programmet om sorg i Sundhedsmagasinet på DR, hvor Over Revet Langt Ude medvirkede.

Kærlig Hilsen:

https://www.youtube.com/watch?v=rPEOrZeSI9Q

Hospitalet:

https://www.youtube.com/watch?v=si4cleMjj84

Hele programmet kan ses her:

https://www.dr.dk/tv/se/sundhedsmagasinet/sundhedsmagasinet-3/sundhedsmagasinet-2018-06-05/SignLanguage

Det var en oplevelse at være med i programmet, og det har været en stor oplevelse at nå ud til så mange mennesker. Jeg er blevet meget rørt af de mails, jeg har fået, af mennesker, der har hørt musikken og digtene og via dem fundet et rum til deres egen sorg. Det gør mig så glad og stolt. Mere end jeg har ord til at udtrykke!

Nedenfor er en oversigt over koncerter med Over Revet Langt Ude her i efteråret 2018.

Jeg glæder mig og håber vi ses!

Torsdag d. 25. okt. kl. 15.30-16.30  Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter, 
Søndergade 7, 6200 Aabenraa 
Solokoncert med digtoplæsning til pårørende aften 

Søndag d. 4. nov. kl. 16.00, Sankt Lukas Kirken Århus, 
Kirkeplads 1, 8000 Aarhus
Solo-koncert i anledning af Alle Helgen 

Onsdag d. 7. nov. kl. 14.00, Galten Sognegård, Smedeskovvej 2, 8464 Galten.
Sangforedrag i anledning af Alle Helgen 

Søndag d. 11. nov. kl 11. Artgudstjeneste 
Egå Kirke, Egå Mosevej 1, 8250 Egå
Sorg og Alle Helgen 
-Over Revet Langt Ude 
strygerkvartetten Who Killed Bambi
Egå Kirkes drenge- og pigekor 
og kirkens personale