EFTERÅR

4. oktober 2016 - 2 minutes read

Kære I

Sikke en smuk tid!

Lille baby både kravler, rejser sig og står og er nu snart 8 måneder gammel.

Hun blev født 19 dage efter termin! Min mand og jeg tænkte, at hun nok skulle komme ud, når tid var.

Det kostede viljestyrke og mod at stole på vores fornemmelse og stå ventetiden igennem. Lægerne ville gerne sætte os i gang. Men de fik ikke lov og den 11. februar kom hun til verden helt af sig selv uden igangsættelse. Det var ventetiden værd. Fødslen gik lige så godt, som vi håbede og ønskede. Og så var vi dér, og havde pludseligt hænderne og armene fulde af så meget håb, kærlighed og skrøbelighed, at man stadig kan blive helt rundtosset.

Her er et par billeder fra Børn Unge og Sorgs pop-up udstilling “Bryd Tavsheden” på Arbejder Museet i København, hvor jeg havde et par digte udstillet og spillede og læste op til udstillingens åbning, da Marie var knap 3 uger gammel:

img_0556

img_0536

img_0529
Der er meget at sige om det moderskab, forældreskab og den barsel, men det bliver for omfattende i denne omgang.

Jeg vil blot sige, at jeg begynder at trække i arbejdstøjet. Der er en masse nyt i støbeskeen for projekt    Over Revet Langt Ude, så følg med her på siden, hvor jeg fra nu af ugentligt vil dedikere en rum tid, til at skrive her på siden.

Lad os have et dejligt efterår!