Kære Alle

Glædelig december.
Mørket er stort i tiden og det er nu, at de små lys skinner klarest.
Adventslys, kalenderlys, julelys, indre lys. Uh jeg værner om flammerne og sætter i høj grad pris på alle lysglimt i denne tid.

Det er en særlig tid. Mange års arbejde er ved at kondensere sig. Jeg er i fuld gang med at lægge sidste hånd på album-versionen er 72.

Musikken består af 10 dansksprogede sange, der alle tager udgangspunkt i drømmenes sprog og virkelighed.

Sangene beskriver tilsammen en indre rejse ind i drømmenes verden i en hjem-ude-hjem struktur: Fra Stuen og ud i fantasiens mytiske skæbnelandskaber og hjem igen i en nu forandret stue.

Jeg har gang i at forene års arbejde med lyrikbaseret sangskrivning, folkemusik og fri improvisation i denne vidunderlige musikalske rejse, det er at skabe dette album.

Jeg samarbejder med producer August Wanngren. I oktober indspillede vi musikken iThe Village i Vanløse. November og december er gået med postproduktion af kor, bas diverse reallyde og synth. Og nu er vi i gang med at mixe. Jeg er ovenud taknemmelig for samarbejdet med August. Fantastisk at musikken er havnet i så kyndige hænder og ører. Og helt ubeskriveligt fedt at høre, hvordan hvert nummer finder vej og får retning.
Glæder mig så meget til at dele i det nye år!
Jeg håber, I alle har det godt og ønsker jeg en glædelig fredelig jul
og et lykkebringende nytår.

Kommende koncerter med Over Revet Langt Ude

5. feb. 2022 “Over Revet Langt Ude”, Hammelev Sognehus

26. marts 2022 koncert i Næsby Kirke, “Over Revet Langt Ude”

I April udgiver Trækfugl debutalbum og samarbejder lige nu med Silkeborg Bad om en helt særlig udgivelses form.

I april er planen også at digtsamlingen ”72” udkommer på et endnu ikke afsløret forlag.

Håber vi ses derude!

GOD JUL OG GODT NYTÅR